Faglighed i børnesager


Når det gode bliver ondt……..

Denne debat har længe raset i både social sager og skilsmisse sager. Det føles ondt at være modtagende for diverse fejlcitater, urigtige fremstillinger af virkeligheden, og direkte opdigtede historier.

Men hvordan sker det? Motivation? Konsekvenser? og hvad med børnene!

Vi har ikke endegyldige svar, blot erfaringer.

En psykolog har delt sine erfaringer på området. Psykologen mener at der ikke er tale om onde intentioner, men at gode intentioner får en ond virkning, når fagligheden forlades. Det er også vores tolkning, sommetider bliver det ret ekstremt!

I forbindelse med én sag siger forælderen: “hold så op med at kalde det en fejl, når man lyver tykt og dokumenterbart, så er det sgu ikke en fejl.”

I et andet eksempel anvendes ordet “tumult”. Det leder tanken hen på fysisk håndgemæng – men det var der dokumenterbart ikke. End ikke at nogen talte højt eller råbte.

Vi vurdere begge eksempler som tydelige tegn på at fagpersonen er blevet farvet, har egne udfordringer, behov for supervision eller måske ikke den rette uddannelse til opgaven.

Hvis man som fagperson bliver inddraget i at skulle bevise enten den ene eller den anden har “ret”, så kommer man i uføre. På den måde er eksempelvis krisecentrenes opgave at beskrive adfærd, og andre dokumenterbare forhold. Det man desværre til tider også ser er en forældrekompetence undersøgelse, uden nogensinde at have møde den forælder man konkluderer på.

Det har selvsagt ringe validitet – desværre for den voldsramte, for det fjerne jo også validitet til det den voldsramte står i – og børnenes trivsel.

Vi argumenterer altid for grundige uvildige undersøgelser udført af fagpersoner med tilstrækkelig faglighed til opgaven.

Mvh
BSV, Lotte Nichols

Leave a comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.