Fremmedgørelse af børn og unge


Hjernevask” af børn og unge

Et af hovedresultaterne i en ph.d.-afhandling er, at børn, der oplever tre aspekter af fremmedgørelse:

  • at føle sig hjælpeløs
  • at føle sig udenfor
  • at have en lav grad af fortrolighed med forældre

har en stærkt forhøjet forekomst af fysiske og psykiske symptomer.

Disse børn har 2,5 gange større risiko (odds ratio) for at opleve mindst ét fysisk symptom og 6,5 gange så stor risiko for at opleve mindst ét psykisk symptom næsten dagligt sammenlignet med børn, der ikke oplever disse aspekter af fremmedgørelse.

Endvidere finder afhandlingen, at risikoen for at være fysisk inaktiv øges ved en stigende grad af fire forskellige varianter af fremmedgørelse:

magtesløshed, meningsløshed, social isolation og normløshed

Ph.d.-afhandlingen om måling af fremmedgørelse blandt børn og unge fokuserer på psykologisk fremmedgørelse som et vigtigt begreb i studiet af børn og unges sundhed og sundhedsadfærd.

Fremmedgørelse er i sig selv en stor belastning, og børn og unge, der oplever fremmedgørelse, risikerer derudover at have andre problemer, som kan belaste deres helbred i det lange løb. Således tyder afhandlingens resultater på, at fremmedgørelse er et vigtigt og relevant begreb i forskning om børn og unges sundhed.

Fremmedgørelse er en tilstand karakteriseret af følelser. Eksisterende forskning har fremhævet, at det at føle sig relateret til andre, at føle sig støttet socialt og at føle sig kompetent er basale behov, der er vigtig for en positiv psykosocial udvikling. Fremmedgørelse kompromitterer disse behov.

Da samspillet med sociale relationer og omgivelser spiller en vigtig rolle i de psykiske forandringer, der karakteriserer de tidlige ungdomsår, må det betragtes som særlig alvorligt at føle sig fremmedgjort i denne fase af livet.

Ph.d.-afhandlingens primære fokus er måling af fremmedgørelse blandt børn og unge. Herudover undersøges relevansen af begrebet ved at se på, om fremmedgørelse hænger sammen med

1) fysiske symptomer,

2) psykiske symptomer og

3) risikoen for at være fysisk inaktiv.

Afhandlingen er baseret på data fra flere runder af Skolebørnsundersøgelsen. Resultaterne bygger på nyudviklede skalaer til måling af fremmedgørelse blandt store skolebørn i et forskningsmæssigt øjemed.

Af: Signe Boe Rayce, post.doc, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
Kilde: Ph.d.-afhandlingen: Rayce SLBR. Measuring adolescent alienation: criterion-related construct validity and health related outcomes. København: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Leave a comment