Barnets bopæl ved samlivsophør


  • Når I er enige om bopælen

Når I går fra hinanden, er det rigtig godt hurtigt at få en snak om, hvordan jeres børn skal være mellem jer.

Der er ikke rigtig regulering af situationen, lige når I går fra hinanden, så derfor vil det være afgørende for jeres sag fremadrettet, hvordan I indretter jer umiddelbart efter jeres samlivsophævelse.

Hvis I lige efter samlivsophævelsen – skilsmissen indretter jer, så en af jer er bopælsforælder, og den anden er samværsforælder, så er det i praksis meget vanskeligt at få ændret.

Udgangspunktet fra domstolenes praksis, at man opretholder ”status quo”, hvis ikke der er anledning til at gøre andet. Altså at man ikke ændrer noget ved den situation, der er, hvis ikke der er rigtig god anledning til det for børnenes skyld. Så hvis I er enige om, hvem barnet skal bo hos, så skal der væsentligt forandrede forhold til at ændre den situation.

Når I så har fundet ud af, hvem af jer, der skal være bopælsforælder, vil vi altid anbefale, at I får skrevet ned, hvad I er enige om. Det er for at sikre jer begge to. Det sker desværre for ofte, at forældre får konflikt over misforståelser, der kunne være afværget, såfremt man fra start af havde sørget for at lave præcise og gyldige aftaler på skrift.

Det er en rigtig god investering på den lange bane, hvis I skulle blive uenige om, hvad der var blevet aftalt.

  • Når I ikke kan blive enige om bopælen

Hvis I er helt uenige, kan det mest neutrale være, at I har børnene mellem jer lige meget, og at I på den måde ikke aftaler, hvem af jer, der er bopælsforælder henholdsvis samværsforælder, indtil det er afgjort ved domstolene. Men det kan selvfølgelig være svært afhængig af børnenes alder og hvilke muligheder, der er i forhold til at få en ny bolig.

En sag om bopæl starter i første omgang ved at indgive ansøgning til Statsforvaltningen, der indkalder jer forældre til et møde for at vejlede om reglerne og forsøge at opnå enighed mellem jer omkring barnets bopæl. Hvis ikke det lykkes, kan en af jer anmode Statsforvaltningen om at lade domstolene træffe afgørelse omkring barnets bopæl. Det kan sagtens vare 4-5 måneder at få en afgørelse fra domstolene, selvom sagerne generelt hastebehandles.

Statsforvaltningen kan inden retssagen træffe en midlertidig afgørelse i sagen, hvis der er noget akut i sagen, men det skal der relativt meget til, og deres sagsbehandling tager også tid – og i mellemtiden skal barnet jo bo et sted.

Gode råd:

Det vigtige i den situation er at holde fokus på barnets behov.

Alt for mange forældre bliver optagede af at sikre bopæl og samvær og det genererer et højt konfliktniveau. Forældre bliver vrede på hinanden og har svært ved at se ud over egne behov – og ser derfor ikke den negative betydning for barnet.


Det er vigtigt at huske, at for barnet er de to vigtigste mennesker ikke bare gået fra hinanden, så barnet ikke længere ser begge forældre lige meget. De to personer, der er allervigtigst for barnet er nu også uvenner. Det er en meget stor belastning for et barn at opleve.


Det er meget svært, når forældre har fælles forældremyndighed, og bopælen ikke er fastlagt. I en sådan situation befinder forældrene sig i en slags retsløs tilstand. Ingen af forældrene er som udgangspunkt bopælsforælder og samvær er afhængigt af, hvad forældrene kan blive enige om.

Det er ikke ulovligt at gøre sig selv til bopælsforælder ved at tage barnet hjem til sig – forudsat at den anden forældremyndighedsindehaver ikke er til stede til at modsætte sig det – men både det at “nappe” og tilbageholde et barn er meget problematisk:

  • For det første påvirker det barnet yderst negativt.
  • For det andet starter det en spiral af “napperi”, fordi den anden forælder vil søge at tilbagetage barnet ved førstgivne lejlighed.
  • Alternativet – at holde barnet helt væk fra dets normale rutiner som f.eks. institution og den anden forælder for at sikre, at barnet ikke “nappes” tilbage igen – fjerner barnets mulighed for struktur og stabilitet, som er afgørende forhold for barnets trivsel og udvikling. Rent strafferetligt kan der også være konsekvenser ved unddragelse af forældremyndigheden.

I “Børn som Våben” har vi både indsigt i de juridiske aspekter og de psykologiske bevæggrunde knyttet til et samlivsophør.

Vi kan støtte jer i at skabe de bedste rammer for jeres barn – rammer, som I begge kan støtte op om – samt hjælpe jer med de juridiske aspekter, hvis I ikke kan opnå enighed om rammerne.

Sidst men ikke mindst kan vi give jer afgørende indsigt i, hvordan jeres indbyrdes forhold som forældre påvirker barnet.​