Samvær og Familieretshuset


Samvær

Der kan være flere grunde til at ændre på samværsordningen for jeres barn.

Måske er I lige gået fra hinanden og skal lave en ny ordning. Måske ønsker I en ændring af ordningen. Måske bliver den nuværende ordning ikke overholdt.

Klik på emnerne for information –

AfslagNy aftaleErstatningssamværSamværs guideBarnets bedsteHente og bringeTilbageleveringUdleveringMøder ikke op til samværOvervåget samvær

Vær opmærksom på, at Familieretshuset eller familieretten i særlige tilfælde kan afslå at fastsætte et samvær.

Det gør de, hvis det vurderes, at det ikke er til barnets bedste. Det samme gælder for ophævelse et samvær.

De kan eksempelvis afslå eller ophæve samvær, hvis:

  • der har været lang tids adskillelse mellem barnet og samværsforælderen
  • der er ustabilitet hos samværsforælderen
  • der er chikane omkring samarbejdet
  • samværsforælderen har været voldelig
  • barnet ikke ønsker det

Ny aftale om samvær

I kan altid aftale en ændring af samværet. Hvis I kan finde frem til en fælles aftale om samvær, kan I selv lave en skriftlig aftale. Jeres aftale er ligeså bindende som en aftale eller afgørelse, der laves i Familieretshuset.

Hvis I er enige om at ændre samværet, er der ikke behov for, at kontakte Familieretshuset.  Brug evt. denne aftaleblanket, underskriv aftalen i to eksemplarer så, I har en hver. Det er ikke nødvendigt at sende aftalen til Familieretshuset.

Når I laver aftalen, skal I være opmærksomme på, at Familieretshuset normalt kun kan ændre en aftale om samvær, hvis der er sket noget væsentligt, siden I indgik aftalen.

Deleordninger

I har mulighed for at aftale, at barnet skal være lige meget hos jer begge. Det betyder ikke nødvendigvis, at det skal være en 7/7 ordning. Det kan eksempelvis også være, at 14/14 ordning eller en 3/3 ordning. Deleordning betyder kun, at I deler barnet 50 % af tiden.

En deleordning vil normalt forudsætte, at I bor i nærheden af hinanden, at I har et godt samarbejde og at barnets dagligdag ikke påvirkes væsentlig af, om det opholder sig hos den ene eller den anden forælder.

Hvis I laver en sådan deleordning og deler udgifterne til barnets forsørgelse, vil der normalt ikke blive fastsat børnebidrag.

Hvis I er i tvivl om, hvad der er bedst for jeres barn, eller I ikke kan blive enige, kan I få hjælp i “Børn som Våben“.

Du har ret til erstatningssamvær

Ifølge loven har du helt automatisk ret til et såkaldt erstatningssamvær, hvis samværet bliver aflyst af den forælder, der har barnet boende. Reglerne siger, at hvis samværet ikke gennemføres, har du automatisk krav på samvær i den efterfølgende uge i samme omfang, på samme tidspunkt og på samme vilkår, som er aftalt eller fastsat. Det gælder dog ikke overvåget samvær.

Formålet med denne ordning er at opretholde barnets faste kontakt med samværsforælderen. Samtidig er det med til at forebygge, at bopælsforælderen igen aflyser et samvær.

Erstatningssamvær udløses automatisk uanset aflysningsgrunden – også i tilfælde af at barnet er ramt af sygdom. Reglen om automatisk erstatningssamvær gælder kun i det løbende samvær. Det gælder ikke i enkeltstående samværsaftaler, eksempelvis samvær i ferie og helligdage eller overvåget samvær.

Reglen om automatisk erstatningssamvær gælder, når forældrene selv har lavet samværsaftaler, og når Familieretshuset eller familieretten har fastsat samværet. Men reglen har kun praktisk betydning i de situationer, hvor forældrene ikke selv kan aftale ændringer af samværet. Som forældre kan man sagtens selv aftale ændringer, når der er behov for det.

Hvis du ønsker at gøre brug af automatisk erstatningssamvær, skal du som samværsforælder fortælle bopælsforælderen, at du ønsker erstatningssamværet, når du får besked om aflysningen. Du skal ikke søge om erstatningssamvær hos Familieretshuset eller andre myndigheder.

Familieretshuset har ikke mulighed for at hjælpe med at få gennemført erstatningssamværet. Hvis erstatningssamværet ikke bliver overholdt, og hvis du ønsker hjælp til at gennemtvinge samværet, skal du kontakte familieretten.

Hvor meget samvær skal der egentlig være?

Det korte svar er, at der skal være lige så meget samvær, som det enkelte barn har brug for. Det vil altid være en konkret vurdering i hver enkelt situation.

Det er som udgangspunkt jer som forældre, der sammen aftaler, hvordan samværet skal tilrettelægges. Der er ikke fastsat noget standardsamvær eller minimumssamvær i loven. Hvis vi bliver involveret i afgørelsen, træffer familieretshuset og familieretten altid afgørelsen efter, hvad der er bedst for barnet.

Hvad skal du lægge vægt på?

  • barnets alder og modenhed
  • barnets holdning til samværet
  • barnets dagligdag, herunder fritidsaktiviteter
  • samværsforælderens og barnets kontakt hidtil
  • forældrenes samarbejdsevne
  • forældrenes arbejdsmæssige og personlige forhold
  • afstanden mellem forældrenes bopæle
  • barnets kontakt til søskende og evt. halvsøskende
  • andre praktiske forhold.

Hvis der ikke er mulighed for direkte samvær

Hvis der ikke er mulighed for direkte samvær, kan I aftale andre former for kontakt. Det kan eksempelvis være via telefon, brev, elektronisk post, Skype eller lignende.

Vær opmærksom på, at denne form for kontakt ikke kan gennemføres ved tvang.

Hvad er bedst for barnet?

Selv om I som forældre ikke længere skal bo sammen, er det vigtigt at huske på, at I stadig er de vigtigste personer i barnets liv. Derfor er det godt, at I sammen kan tage jer af barnet og træffe de beslutninger, der er bedst for barnet.

Hvis I er flyttet fra hinanden, kan det nogle gange være svært at samarbejde. Derfor tilbyder “Børn som Våben” jer hjælp gennem blandt andet børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.

I har som forældre et fælles ansvar for at hente og bringe jeres barn i forbindelse med samvær. I skal aftale den transportordning, som I mener, er bedst for jeres barn, og mest hensigtsmæssigt i forhold til jeres situation.

I kan eksempelvis vælge at fordele transporten sådan, at den forælder, der skal have barnet (samværsforælder), afhenter det. Den anden forælder (bopælsforælder) sørger så for at hente barnet, når det skal hjem igen. Det er en populær model.

Nogle forældre aftaler, at børnene kan rejse alene. DSB har på nogle togstrækninger tilbud om, at børnene kan rejse med børneguide. Se nærmere om børneguide på DSB’s hjemmeside. Hvis I ikke er enige om, at børnene skal rejse alene, er vi normalt tilbageholdne med at bestemme dette.

Et lovkrav

Det står i loven, at det er forældrenes fælles ansvar at hente og bringe barnet i forbindelse med samvær. Hvis I ikke er enige om transporten, kan Familieretshuset eller familieretten derfor som udgangspunkt ikke løse den tvist. Familieretshusets handlemuligheder er meget restriktive, og de vil kun i helt særlige tilfælde kunne fastsætte nogle vilkår for transport.

Kan jeg få hjælp til transportudgifterne?

Som udgangspunkt skal I selv dække udgifterne til transport i forbindelse med samvær. Hvis din indtægt er lav, kan kommunen måske hjælpe dig med tilskud til transportudgifterne.

Du kan kun få hjælp, hvis du ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Du kan kontakte socialforvaltningen i din kommune for at høre, om du har mulighed for at få hjælp.

Hvis barnet ikke afleveres tilbage

Hvis dit barn ikke bliver afleveret tilbage efter samvær, kan du få hjælp hos familieretten. Det gælder uanset om der foreligger en afgørelse, eller om I selv har lavet en aftale om samvær.

Hvis dit barn ikke bliver afleveret tilbage, skal du anlægge en sag på minretssag.dk.

Du kan læse mere om, hvordan familieretten vil behandle din sag her. På siden finder du også en vejledning i hvordan, du anlægger sagen på minretssag.dk

Sagen vil blive behandlet i den retskreds, hvor barnet bor. Du kan finde den rigtige retskreds og rettens adresse og telefonnummer på domstol.dk

Hvis du ikke kan få dit barn udleveret

Hvis samværet ikke respekteres, og du ikke kan få udleveret dit barn fra den anden forælder, kan du få hjælp hos familieretten. Det gælder uanset om der foreligger en afgørelse, eller om I selv har lavet en aftale om samvær.

Har I selv lavet aftalen, er det dog en betingelse, at det udtrykkeligt fremgår af aftalen, at den kan ”tjene som grundlag for fuldbyrdelse”.

Hvis du ikke kan få dit barn udleveret til samvær, skal du anlægge en sag på minretssag.dk.

Du kan læse mere om, hvordan familieretten vil behandle din sag her. På siden finder du også en vejledning i hvordan, du anlægger sagen på minretssag.dk

Sagen vil blive behandlet i den retskreds, hvor barnet bor. Du kan finde den rigtige retskreds og rettens adresse og telefonnummer på domstol.dk

Her kan du også finde vejledning til anmodning af familieretten om udlevering af barn.

Hvis samværsforælder ikke møder op til samvær

Jeres barn har brug for begge forældre. Det har også brug for nogle trygge rammer og faste mønstre. Derfor er det vigtigt, at samværsordningen kører efter aftalerne.

Hvis den anden forælder ikke henter jeres barn til den aftalte tid, kan myndighederne ikke hjælpe med at gennemtvinge samværet. Hverken i Familieretshuset eller familieretten. Det skyldes, at man ad rettens vej kan gennemtvinge et samvær, der ikke er ønsket. I stedet kan I søge det, vi kalder børnesagkyndig rådgivning i “Børn som Våben”.

Overvåget samvær betyder, at barnets samvær med sin far eller mor skal foregå i Familieretshuset, mens der er en professionel børnesagkyndig til stede. Det er kun en løsning, hvis Familieretshuset eller familieretten vurderer, at der ikke er andre muligheder for samvær mellem barnet og den forælder, barnet ikke bor hos os.

Hvad er formålet med overvåget samvær?

Der kan være mange forskellige grunde til, at en forælder har overvåget samvær med sit barn. Det kan for eksempel være tilfælde, hvor kontakten mellem forælder og barn har været afbrudt i lang tid, eller hvor forælderen og barnet endnu ikke kender hinanden.

Overvåget samvær kan også sættes i værk, hvis forældrene har mange konflikter og har svært ved at samarbejde om barnet. Eller i situationer, hvor der er mistanke om vold eller misbrugsproblemer.

Overvåget samvær kan have forskellige formål, og derfor er der flere former for overvåget samvær. I hver enkelt situation vurderer Familieretshuset eller familieretten, hvordan det overvågede samvær skal foregå, og hvilke konkrete forhold der ligger til grund for vurderingen.

Beskyttet samvær

  • indebærer, at samværet sker under konstant overvågning. Denne form bruges typisk, hvis der i lang tid ikke været kontakt mellem barnet og samværsforælderen. Eller hvis det er usikkert om samværsforælderen kan tage sig af barnet – for eksempel ved misbrug eller mistanke om misbrug. Beskyttet samvær bruges også, hvis der er mistanke om grænseoverskridende adfærd, eller hvis der er udtrykt en frygt for bortførelse, som ikke umiddelbart kan afvises. Beskyttet samvær bruges, når der efter en konkret vurdering ikke er andre muligheder for samvær.

Observeret samvær

  • bruges typisk, når der er behov for flere oplysninger om barnet og/eller forælderen – for eksempel som et led i en børnesagkyndig undersøgelse. I disse tilfælde bruger vi observationerne til at vurdere, hvordan det fremtidige samvær skal være. Observeret samvær bliver altså brugt til at få indblik i sagen og er ikke en afgørelse om, hvorvidt der kan være samvær i fremtiden.

Støttet samvær

  • bruges blandt andet i tilfælde, hvor samværsforælderen er ung og umoden eller ikke er vant til at passe barnet. Eller hvis barnet er meget lille eller handicappet. Samværet bruges til at sikre, at der sker en gradvis tilvænning og eventuel oplæring i at omgås et barn. Støttet samvær kan også bruges, hvis der er meget konflikt mellem forældrene, og der derfor er behov for en neutral person, som kan være med til at hente og aflevere barnet. Enten sammen med forældrene eller alene.

Overværet samvær

  • bruges blandt andet i tilfælde, hvor der ‘blot’ er behov for, at der er en udenforstående til stede under samværet. For eksempel i tilfælde hvor der er meget konflikt mellem forældrene, og hvor bopælsforælderen er imod samværet. I disse situationer kan det være en hjælp til at sikre en kontakt mellem barnet og samværsforælderen og en måde at sætte gang i samværet på. Overværet samvær kan også anvendes i tilfælde, hvor det er bedst for barnet, at der er samvær, men kun i form af en såkaldt ”kendekontakt”. Kendekontakt er samvær med forholdsvis lange intervaller og i kort tid ad gangen.