Forældrefremmedgørelse vs friholdelse af børn


Vi er i “Børn som Våben” slet ikke i tvivl om, at nogle børn udsættes for forældres ubevidste eller bevidste uhensigtsmæssige påvirkning af nære relationer. Vi er imidlertid heller ikke i tvivl om at begrebet ”Forældrefremmedgørelse” er for snævert, og misvisende som eneste forklaringsmodel til det at præge barnet imod andre omsorgspersoner. 

Vores erfaringen viser, at fænomenet er langt mere nuanceret og drejer sig i sig selv – for BSV – mest om hvordan det påvirker barnet, at blive præget imod eks. én forælder. Derfor er vores udgangspunkt heller ikke hvem gør det, eller med hvilket motiv, men hvordan påvirker det påvirker barnet, hvis man vælger at fremmedgøre – det kalder vi negativ prægning af et barn! Modsat den hensigtsmæssige opdragelse af barnet.

Der er naturligvis gyldne regler for, at børn ikke skal involveres i det vi voksne, er ansvarlige for. 

Vi opfordrer forældre til: 

  1. aldrig bland børn ind i familiens økonomi
  2. aldrig bland børn ind i sager i myndigheder (som hovedregel)
  3. eller forældres eventuelle uenighed
  4. eller miskreditering af en forælder eller andre nære relationer
  5. eller egne selvretfærdiggørelser
  6. eller forældrenes sygdom og konsekvenser, med mindre  (Listen er ikke fuldstændig)

Barnet bør kun vide det, der er absolut nødvendigt for, at barnet er tilstede i eget liv, men ikke at skulle tage stilling for eller imod omsorgspersoner – ud over egne grænser. Det vi voksne véd danner grundlag for vores opfattelse af verden, og børns erfaring, viden og oplevelser er naturligvis langt mere begrænsede. 

Derfor giver det ikke mening for et barn, at man eksempelvis taler om ”Statsforvaltningen”. Det er blot et navn. Men dette navn, gør at barnet fornemmer at det betyder meget for forældrene – måske har de oveni købet forskellige opfattelser af barnets behov…..hvad gør barnet så? Barnet vil typisk rette ind, forsøge at forlige synspunkter, og allervigtigst fortælle det barnet tror, vi voksne gerne vil høre. 

Det fremstår desværre ofte at barnet forstås enten direkte, eller der ligges en tolkning over barnets ord. Selvom det er anerkendt, at børn er naturligt forbeholdne overfor at tale om deres privatliv. 

Fremmedgørelse eller negativ prægning af børn, er en direkte årsag til barnets fejludvikling, fordi barnet kommer til at være mere optaget af at tilfredsstille og overleve, frem for at mærke sig selv.   

Når man studerer teorierne fra USA får man nemt en opfattelse af at prægning/fremmedgørelse drejer sig fortrinsvis om bevidste handlinger for at sikre ”penge”, ”alene forældreskab” eller lignende, samt at det fortrinsvis drejer sig om ét køns ”kamp-strategi”. Det er langt fra vores erfaring. 

Vi erkender at man som forælder i disse situationer træder en meget snæver linje, og at det er væsentligt for barnet, at man forbliver opmærksom barnets behov.

Derfor opfordrer vi til at forældre i disse situationer søger rådgivning omkring, hvordan dette håndteres i “Børn som Våben”.

Dette ligger typisk udenfor det man normalt opfatter som almindelige forældrekompetencer. Alligevel kan friholdelsen tillæres og barnets trivsel påvirkes positivt.  

Vi er i “Børn som Våben” slet ikke i tvivl om, at nogle børn udsættes for forældres ubevidste eller bevidste uhensigtsmæssige påvirkning af nære relationer. Vi er imidlertid heller ikke i tvivl om at begrebet ”Forældrefremmedgørelse” er for snævert, og misvisende som eneste forklaringsmodel til det at præge barnet imod andre omsorgspersoner. 

Vores erfaringen viser, at fænomenet er langt mere nuanceret og drejer sig i sig selv – for BSV – mest om hvordan det påvirker barnet, at blive præget imod eks. én forælder. Derfor er vores udgangspunkt heller ikke hvem gør det, eller med hvilket motiv, men hvordan påvirker det påvirker barnet, hvis man vælger at fremmedgøre – det kalder vi negativ prægning af et barn! Modsat den hensigtsmæssige opdragelse af barnet.

Der er naturligvis gyldne regler for, at børn ikke skal involveres i det vi voksne, er ansvarlige for. 

Vi opfordrer forældre til: 

  1. aldrig bland børn ind i familiens økonomi
  2. aldrig bland børn ind i sager i myndigheder (som hovedregel)
  3. eller forældres eventuelle uenighed
  4. eller miskreditering af en forælder eller andre nære relationer
  5. eller egne selvretfærdiggørelser
  6. eller forældrenes sygdom og konsekvenser, med mindre  (Listen er ikke fuldstændig)

Barnet bør kun vide det, der er absolut nødvendigt for, at barnet er tilstede i eget liv, men ikke at skulle tage stilling for eller imod omsorgspersoner – ud over egne grænser. Det vi voksne véd danner grundlag for vores opfattelse af verden, og børns erfaring, viden og oplevelser er naturligvis langt mere begrænsede. 

Derfor giver det ikke mening for et barn, at man eksempelvis taler om ”Statsforvaltningen”. Det er blot et navn. Men dette navn, gør at barnet fornemmer at det betyder meget for forældrene – måske har de oveni købet forskellige opfattelser af barnets behov…..hvad gør barnet så? Barnet vil typisk rette ind, forsøge at forlige synspunkter, og allervigtigst fortælle det barnet tror, vi voksne gerne vil høre. 

Det fremstår desværre ofte at barnet forstås enten direkte, eller der ligges en tolkning over barnets ord. Selvom det er anerkendt, at børn er naturligt forbeholdne overfor at tale om deres privatliv. 

Fremmedgørelse eller negativ prægning af børn, er en direkte årsag til barnets fejludvikling, fordi barnet kommer til at være mere optaget af at tilfredsstille og overleve, frem for at mærke sig selv.   

Når man studerer teorierne fra USA får man nemt en opfattelse af at prægning/fremmedgørelse drejer sig fortrinsvis om bevidste handlinger for at sikre ”penge”, ”alene forældreskab” eller lignende, samt at det fortrinsvis drejer sig om ét køns ”kamp-strategi”. Det er langt fra vores erfaring. 

Vi erkender at man som forælder i disse situationer træder en meget snæver linje, og at det er væsentligt for barnet, at man forbliver opmærksom barnets behov.

Derfor opfordrer vi til at forældre i disse situationer søger rådgivning omkring, hvordan dette håndteres i “Børn som Våben”.

Dette ligger typisk udenfor det man normalt opfatter som almindelige forældrekompetencer. Alligevel kan friholdelsen tillæres og barnets trivsel påvirkes positivt.  

Svært emn muligt at FRIHOLDE barnet

Fremmedgørelse – Friholdelse