Forældrefremmedgørelse


Forældrefremmedgørelse kendetegnes ved, at den ene forælder indædt forsøger at vende barnet og andre, herunder offentlige myndigheder, imod den anden forælder. Det gennem en gentagen og vedvarende negativ påvirkning fra den fremmedgørende forælder.

Det er ligeledes karakteriseret ved at barnet allierer sig mere og mere med den fremmedgørende forælder i modarbejdelsen af den anden forælder efterhånden som processen skrider frem. Det kan f.eks. ske gennem frygt for den pågældende eller blot simpel frygt for at være illoyal, hvor barnet ukritisk parerer ordre fra den fremmedgørende forældre uden egentlig at vide hvorfor.

Den fremmedgørende forælder kan også plante erindringer i barnet eller fremstå så skrøbelig, at barnet tror at vedkommende er afhængig af, at barnet er der hele tiden. I sidstnævnte situationer kan barnet være så påvirket, at det helt tilsidesætter egne behov og som sådan sætter lighedstegn mellem den forældrefremmedgørende forælder og egne behov.

Barnet kan således ende med at have et uberettiget had eller stærkt modvilje mod den anden forælder, hvorved denne forælders mulighed for at have en normaliseret kontakt til barnet vanskeliggøres.

Typer

Det er vigtigt at understrege, at forældrefremmedgørelse kan finde sted både bevidst og ubevidst ligesom det kan variere i styrken. Det er også vigtigt at understrege, at fremmedgørelsen – uanset årsag – har store konsekvenser for barnets udvikling samt have afgørende betydning for samværets omfang. ​

Den ubevidste fremmedgørelse er den mest udbredte. Det kan f.eks. ske fordi det under et konfliktfyldt samlivsophør kan være svært for den fremmedgørende forælder – når bølgerne går højt – at huske på, at barnet har store ører. Det kan også ske fordi den fremmedgørende forælder ikke er opmærksom på, at vedkommende vedvarende – både direkte og indirekte – omtaler den anden forælder i negative vendinger.

Den bevidste fremmedgørelse (følelsesmæssig manipulation af barnet) er den mest skadelige. Den kan f.eks. forekomme, hvor den fremmedgørende forælder bevidst omtaler den anden forælder i negative vendinger og/eller inddrager barnet i voksenforhold, som alene vedrører forældrenes indbyrdes forhold og derfor er barnet uvedkommende.

Den kan også forekomme, hvor den fremmedgørende forælder kanaliserer sin vrede mod den anden forælder på en uhensigtsmæssig måde. Der ses i disse år et tiltagende antal anklager rettet mod den ene forælder, som omhandler alt fra at barnet skulle være bange for den pågældende forælder uden en egentlig grund, men også langt mere alvorlige anklager som vold og misbrug. De fleste af disse anklager findes uberettigede.

Hvad bør du gøre

Hvis der fremsættes uberettigede anklager, er det mest hensigtsmæssige at sikre det fortsatte fokus på dit barn og barnets reaktion på jeres relation. Anklager skal naturligvis behandles af myndighederne, og derfor er det naturligvis vigtigt at fokus rettes på barnets adfærd. Det her er slet ikke simpelt at udrede og stiller vedvarende store krav til begge forældre, for at det vil kunne udredes og barnet tillades hensigtsmæssige relationer med deres forældre. Det egentlige motiv hvis vi taler om bevidst uberettiget anklager, kan ikke altid afsløres, – det kan f.eks. være et udtryk for en vanskelighed hos den anklagende forælder, og det mener vi ikke man skal gøre sig til “fagperson” omkring.

Den fremmedgjorte forælder bør i stedet sikre egen relation med barnet; bla. er der noget der kan forbedres? Barnets reaktioner bør noteres og være centrale for sikring af at barnet kan trives i relationen og det er – for barnets skyld – væsentligt at man lader myndighederne undersøge anklager. Det ved vi godt er et område, der kræver udvikling.

Myndighederne har således til opgave at sikre barnet, hvilket betyder at undersøgelse ofte er deres måde at forsøge at udrede barnets virkelighed på.

De fleste, der udsættes for falske anklager, reagerer med forståelig vrede. Det er forstår vi godt, men vi anbefaler, naturligvis at vreden sættes i relevant relief og får et hensigtsmæssigt udtryk. Beskyldninger er kun af betydning, hvis de bliver godtaget af myndighederne – og selvfølgelig hvis barnet rent faktisk udsættes i samværet.

Identificering

Det er desværre vores erfaring, at selv professionelle omkring barnet kan have vanskeligt ved at forstå, hvorfor et barn medgiver at en forælder slår, hvis dette ikke er tilfældet. Det kræver undersøgelse af relationens i dybden at udrede, hvorvidt der er tale om en hensigtsmæssig relation – som eks. vold og overgreb naturligvis ikke er. 

Det er muligt at identificere forældrefremmedgørelse. Nogle amerikanske børnepsykologer hævder, at der  er flere gennemgående træk ved børn, som er blevet udsat for forældrefremmedgørelse. Afhængigt af hvor intensivt barnet påvirkes, så vil det vise en eller flere symptomer. Vi er kun interesseret i barnet, og driver derfor ikke den type argument.

Er der tale om en voldsom forældrefremmedgørelse, vil barnet udvise 8 symptomer:

  • barnet nedgør eller hader den forældrefremmedgjorte forælder. Bopæl såvel som samvær!
  • barnet kommer med vage eller absurde rationaliseringer for nedgørelsen eller hadet 
  • barnet har ikke den samme ambivilente holdning til den forældrefremmedgørende forælder
  • barnet oplyser, at beslutningen om at afvise den forældrefremmedgjorte forælder er deres alene
  • barnet forsvarer refleksmæssigt den forældrefremmedgørende forælder
  • barnet viser ingen skyld over at behandle den forældrefremmedgjorte forælder dårligt
  • barnet bruger scenarier og fraser, som det har lånt af den forældrefremmedgørende forælder
  • barnets nedgørelse omfatter ikke kun den forældrefremmedgjorte forælder men også dennes familie og venner.

    Søg hjælp i “Børn som Våben”

Kan du nikke genkendende til et eller flere punkter, så lad os hjælpe dig, så forældrefremmedgørelsen modvirkes på et så tidligt tidspunkt som muligt. Det er ikke så vigtigt hvorfor det sker, men at sikre barnet imod det ved aktivt at sætte ind imod det. Når man friholder barnet, kan man naturligvis ikke modpræge barnet, blot forsøge at sikre at barnet for lov til at mærke egne følelser, ikke den fremmedgørende forælders forehavende.

Jo hurtigere der sættes ind, jo mindre bliver omkostningerne for både dit barn, dig i hjemmet/samværet, for barnets udvikling og dermed fremtiden som helhed.

I “Børn som Våben” kan vi hjælpe med at holde fokus på bolden, herunder hvordan situationen påvirker barnet og hvilke tiltag man kan tage for at imødegå fremmedgørelsen.

Disse sager kræver omhyggelig psykologisk rådgivning!

PS. Forældrefremmedgørelse – eller uhensigtsmæssig prægning af børn – er et udbredt fænomen og det er vigtigt at vide at følgerne kan reduceres for barnet. Det er også komplekst og kan ikke isoleres til ovenstående.

Konflikt mellem forældre

Forældrefremmedgørelse