Sådan reagerer skilsmissebørn


Nogle børn bliver lukkede som en østers, mens andre bliver vrede.

Uanset, hvordan dit barn reagerer, har det brug for din hjælp.

Børn reagerer på forskellige måder, når deres forældre går hver til sit.

Frihold dit barn fra skilsmisse

Lær hvordan børn reagerer på skilsmissen

Der er dog nogle mønstre, der går igen hos rigtig mange skilsmissebørn. Mønstre, som forældre og andre voksne skal være opmærksommme på.

Børnene bruger deres adfærd til at pakke deres følelser ind – ofte med det resultat, at de aldrig får snakket om følelserne.

  • Børnene kan få ar på sjælen, hvis de ikke får snakket om det.
  • Hvis ingen voksne ser, at man har det skidt, så er det et spørgsmål om tillid.
  • Man kan have svært ved at få tillid til andre, og det kan forfølge én gennem hele livet.

Fakta om skilsmissebørn

  • Hvert år oplever 20.000 børn i Danmark, at deres forældre går fra hinanden.
  • I alt har 350.000 børn forældre, der er blevet skilt.
  • Det svarer til, at hver tredje barn er skilsmissebarn.
  • Hvert femte barn får aldrig talt med nogen om de følelser, der er forbundet med en skilsmisse.

Børnene passer på deres forældre

Nogle børn reagerer for eksempel ved at tage specielle hensyn til deres forældre og glemmer faktisk helt den sorg, de selv gennemgår.

– Mange beskytter deres forældre, fordi de har set deres forældre være kede af det – de tror, de skal passe på deres forældre.

Børnene har brug for at tale om deres følelser.

– Rigtig mange skilsmissebørn oplever, at det er tabubelagt at tale om, hvordan de har det. Det er et overset problem, at de ikke får talt med nogen.

Hvad skal du være opmærksom på hos dit skilsmissebarn – Den typiske adfærd for skilsmissebørn

– Linedanseren

Disse børn forsøger at skabe harmoni.
Et linedanserbarn bekymrer sig meget om forældrene og taler meget lidt om emner, de bekymrer sig om, fordi de ikke vil skabe konflikt.
I stedet taler linedanseren om det, de voksne gerne vil høre.
Som forælder bør du være opmærksom på, at der er ting, linedanseren ikke fortæller dig.

– Mægleren

Mægleren forsøger at glatte konfliker ud mellem forældrene og bruger derfor mange ressourcer på at forstå begge forældre.
Det er generelt bekymrende, hvis børnene er “de voksne”.
Sker det alligevel, skal du være opmærksom på, at det kan gå ud over deres selvværd, hvis mæglingen ikke lykkes.

– Kaktussen

Kaktus-barnet er nemt “at stikke sig på”. Barnet skaber nemlig konflikter for at gøre opmærksom på sig selv og er ofte vred og provokerende.
Barnet bliver i skolen ofte forvekslet med en, der har en diagnose.
Som forælder skal man se vreden som et udtryk for, at barnet har behov for kontakt. Forsøg at skabe åbninger for samtale.

– Østersen

Barnet bliver tavst og lukker sig inde. Når de bliver spurgt om noget, siger de ofte, at de har det fint.
Meget fejlagtigt mener mange voksne, at østers-børnene klarer skilsmissen flot.
Østers-børnene kan godt have brug for at udtrykke sig, men de har brug for de voksnes hjælp til det.

– Afstandstageren

Barnet lægger afstand til forældrene og gør meget tydeligt opmærksom på, at de ikke vil være en del af konflikten.
De skaber en børneverden og en voksenverden.
Barnet taget typisk afstand til forældrene, fordi de vil stille dem til ansvar. Barnet kan nemt komme til at føle sig ensomt og overladt til sig selv.

– Partifællen

Barnet vælger typisk den ene af forældrenes side – som regel fordi det er det nemmeste, hvis skilsmissen eksempelvis er kompleks.
Det sker ofte i de familier, hvor den ene forælder har forladt den anden.
Børn har brug for kontakt til begge deres forældre, så hjælp barnet med at få genskabt tilliden til den forælder, som det har distanceret sig fra.
 

Leave a comment