Vi arbejder relationelt med forældrekompetenceundersøgelser


Vi arbejder relationelt med FKU og andre undersøgelser

Vores arbejde er i grundform anerkendende overfor de mennesker vi arbejder med. Samtidig er et bærende parameter, at vi anerkender undersøgte for deres oplevelse, at det er afgørende at stille spørgsmål samt at være vedholden i forhold til de udfordringer eller vanskeligheder, der giver anledning til bekymring for børnenes trivsel, sundhed og udvikling. Forandring kan ikke ske på baggrund af anerkendelse af det der fungerer, men overvejende ud fra forælderens forståelse for hvordan vanskeligheder påvirker barnet direkte. 

Vi arbejder konkret med at vise både det der fungere og det der ikke gør.  Når der foretages forandringer, så reflekteres det i barnets adfærd, forælderen skal forstår hvorfor og hvordan forandringen bliver en hensigtsmæssig foranstaltning for dem og for børnene. 

I processen indgår der altid konkrete vurderinger af timing. Hvordan eller hvorvidt en forælder har mulighed for at modtage faglig information, på en måde, som reelt giver mening i netop deres kontekst.

Arbejdet er således evidens baseret, dels for at opretholde validiteten i en given undersøgelse, men i høj grad også fordi rigtig mange forældre har tillid til, at en test ikke er subjektiv, og dermed kan beskrive deres adfærd på en måde som de selv genkender fra hverdagen. Det stiller krav til undersøgers evne til både at krydsreferere samt at kunne omsætte faglig viden til almindeligt forståligt sprog, også når der kan være kognitive forhindringer eller modstand.

Med dette udgangspunkt for samarbejdet, skaber man en tillidsfuld og bæredygtig begyndelse, og giver således forælderen mulighed for at indgå i en udviklings proces.

Vores arbejde er centreret omkring relationelle teoretikere, samt evidensen herfor.

  • Når vi skaber bærebare relationer, kan forandring lad sig gøre, hvor det typisk ikke kan ske forandring.
  • Vi reducerer modstanden og vender den til vilje. 
  • Når forælderen har tillid til at deres viden og forståelse kan tillæres (i en del tilfælde), og at barnet opnår bedre trivsel, er ”belønningen” naturligvis mulighed for enten at beholde barnet i hjemmet eller at kunne se en proces/periode, hvor forælderen søger at tillære vigtige kompetencer. Det er et særligt givende sted at stå med forælderen, fordi modstanden formindskes og påvirker barnet evne til at trives direkte.

Hjørnestenen i tilgangen er, at der arbejdes konstruktivt, og med rette fokus på hvornår og hvordan, forælderen bliver klar til at modtage ny indlæring. Dermed reduceres ligeledes eventuel modstand imod processen. Nogle vil kalde tilgangen ”blaming culture”, hvorimod det snarere påvirker forældre negativt, at eventuelle udfordringer eller vanskeligheder ikke italesættes. Det skaber mistillid. At det er altafgørende hvornår og hvordan udfordringer italesættes, beskrives i litteraturen/evidensen for området.

Vi smeder når ”jernet er lunkent”, det vil sige når relationen kan repareres (efter jernet har været meget varmt), og forælderens støttes i, at forandring vil styrke deres position som omsorgsgiver for deres barn, samt bidrager positivt til barnets trivsel.

De forældre, der ved selvsyn observerer forandringen i deres børns trivsel, er langt mere tilbøjelige til at vende modstand til samarbejds vilje. 

forældrekompetenceundersøgelse

Egoist i familie

Leave a comment